
Andelen af danske brugere med den forældede browser Internet Explorer 6 er nu nede på fem procent, og nogle steder kun tre procent. Dermed kan webudviklerne nu lægge IE6-understøttelse bag sig.
Kampagnen fra foråret 2009 for at få danskerne til at droppe den bedagede browser
Browser
Læs mere om "Browser" i Version2's it leksikon
Internet Explorer 6 (IE6) har båret frugt.
Nu er andelen af danskere, der bruger IE6, nede på fem procent, viser de seneste tal fra Foreningen af Danske Interaktive Medier
Interaktive Medier
Læs mere om "Interaktive Medier" i Version2's it leksikon
(FDIM) fra december måned, hvilket gør Danmark til duks sammenlignet med resten af verden.
IE6-andelen er faldet fra 16 procent til fem procent på et år, efter en slutspurt i efteråret 2009, og så kan mange webside-ejere med god samvittighed droppe understøttelsen af browseren, der så dagens lys i 2001.
Hos Freeway, der står bag nogle af Danmarks mest besøgte websider, har man således lagt alle problemer med IE6 helt bag sig.
»Vi bruger ikke længere krudt på at udvikle til Internet Explorer 6. Det er droppet helt, og det er vi selvfølgelig glade for. Nu kan vi bruge al vores tid på ny funktionalitet,« siger Niels Thrane, chef for webudvikling hos Freeway.
I foråret 2009 lød kravet, at alle sider skulle fungere med IE6, men ikke nødvendigvis være kønne i browseren. Men nu er der også frit slag for funktionalitet, der ikke kan bruges med den gamle browser.
Man kan altid installere Firefox
Firmaets to største sider, Dating.dk og Arto.dk, kan prale af en IE6-andel på kun tre og fire procent, men Freeway har også været meget fokuserede på at få brugerne til at skifte. Udover et gult popup-banner, der beder IE6-brugerne om at skifte, har alle supportmedarbejdere også presset på.
»Når folk har ringet ind med problemer, bliver de altid spurgt, hvilken browser de bruger, og bedt om at opgradere, hvis det er IE6,« forklarer Niels Thrane.
Kun i alt to til tre kunder har brokket sig over Freeways browser-politik, siger han, og typisk er det ældre mennesker, der ikke vil pille ved computeren, eller arbejdscomputere hvor kun IE6 er tilladt, der oplever problemer.
»Men vi kan ikke blive ved med at bruge energi på den brugerbase. Hvis man skal bruge IE6 på arbejdet, kan man jo bare installere Firefox ved siden af,« siger udviklerchefen.
Version2 satte - efter norsk forbillede - gang i en kampagne for at få danskerne væk fra IE6 i marts 2009. Mange websider og netmedier meldte sig under fanerne og installerede et banner på websiderne, som bad IE6-brugerne om at opgradere.
I december måned skete 5,1 procent af de danske besøg hos alle danske netmedier med IE6, viser tallene fra FDIM. Besøg fra udlandet til danske netmedier skete med en langt højere IE6-andel på 12,7 procent.
Men også blandt danske netmedier er der udsving. Således kæmper ekstrabladet.dk stadig med en IE6-andel på ni procent, selvom avisen var med i anti-IE6-kampagnen fra begyndelsen.
/version2.dk/
Se mere info her:
www.version2.dk/artikel/13817-danske-webudviklere-jubler-ie6-er-doed